Dødsfald

Umiddelbart efter et dødsfald skal en læge indberette dødsfaldet elektronisk og der kan efterfølgende udstedes en dødsattest. Hvis dødsfaldet er sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udsteder dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, vil det være en læge derfra.

I de fleste tilfælde, hvor den elektroniske indberetning af dødsfaldet er sket, er det ikke nødvendigt at begravelsesmyndigheden får forelagt en dødsattest, men der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt, at begravelsesmyndigheden får dødsattesten forelagt.

Du er velkommen til at kontakte Stengård sogn, hvor afdøde boede, for nærmere vejledning.