Vintræet

Af sognepræst Ove Winther
Jeg er ikke den helt store havemand, men sådan et efterår, som vi er begyndt på nu, får mig altid til at tænke tilbage på mine forældres vinplante.
Der er et dejligt billede i denne dejlige plante, som man af og til kan synes er placeret helt forkert i vort kolde klima. Men planten er hårdfør og man skal være tålmodig med den. 
Mine forældre havde en vinplante i vores hjem på Amager, den satte blade og overlevede, men der var ikke det mindste spor af en vindrue. Så flyttede de den en 100 km. syd på ned til sommerhuset på Bogø, her kom der nogle små druer på, men det blev ikke rigtigt til noget, førend vi lærte hvor hårdt det er nødvendigt at beskære den. En vinplante vil gerne skyde grene ud alle vegne, men skal den bære frugt må man lære den at koncentrere sig.
Umiddelbart efter at en drueklase er opstået skal man klippe den af, så koncentrerer vinplanten sin energi om at få druerne til at vokse og først da kan man få dem modne.
Sådan er det også med os mennesker vi vil så gerne brede os ud over en masse felter og være engageret i det ene og andet. Men skal vort liv bære frugt, så må vi lære at koncentrere os om det enkelte. Så er det vi har brug for den store gartner, der med sin beskærersaks klipper alle vildskudene fra i vore liv. Jeg tror ikke at det er rart for planten at blive beskåret og jeg tror ikke at det er rart for os mennesker at blive standset når vi er på en af vore vildveje. Men det er nødvendigt, for som med planten er formålet med vort liv at vi skal bære frugt at vi skal gøre en forskel lige der hvor vi er sat.
Sommetider er beskæringen endog meget hård og vi brokker os højlydt, men det er til bedste for os selv. En klog mand har engang sagt at alt det der ikke knækker os, det styrker os og det gælder også i vort forsøg på at bære frugt.
Jesus siger: ”Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.”  (Joh 15,1-3)