Af Karen-Lisbeth Gøricke sommer 2012

Er du selvfed?
Om teksten til 11.sønsdag efter trinitatis

”Jeg er et meget beskedent menneske, ja, faktisk er jeg nok det mest beskedne menneske i verden”, siger Niels Hausgaard om sig selv. Med sin lune jyske ironi forvandler han beskedenhed til selvhævdelse. Vi kan ikke sige om os selv, at vi er meget beskedne – det kan andre sige om os. Udråber jeg mig selv til at være et beskedent menneske, så måler jeg mig i forhold til andre og bruger dem i min egen iscenesættelse. Det er ikke beskedenhed.
Selvhævdelse
Søndagens tekst i kirkerne handler om to mænd, der kommer i templet eller i kirken: En stolt, from og klog mand og en nedbøjet og forsigtig arbejdsmand, der ikke var populær i lokalsamfundet. Den stolte mand går med rank ryg til templet, han er målrettet, for han har et stort fint plus i sit religiøse regnskab: Han er god og from, og han forventer, at Gud lytter til ham og belønner ham for det. Turen i kirken er bare en formalitet for ham, for han kan jo se, at han udmærker sig i forhold til andre. Men han bliver ikke belønnet, fordi han bruger andre til at vise sig frem.  Arbejdsmanden derimod går forsigtigt og stille. Hans blik er rettet ned mod jorden. Han er hverken from eller god, men han går alligevel i kirke, som det menneske han nu engang er.
Vi bruger andre som et spejl
Det dur ikke at spejle sig selv i andre mennesker kun med den hensigt at fremmane et bedre billede af sig selv. Taler vi i virkeligheden om andres forkerte opførsel og væremåde for at vise, hvor gode vi selv er som forældre, forbrugere, trafikanter etc.? Det er meget nemt at falde i den grøft. Det ved jeg, for jeg gør det selv.
Heldigvis fortæller kristendommen os om én, der er større end os og som kender os mennesker til bunds og alligevel elsker os med en ubegribelig kærlighed. 

Karen-Lisbeth H. Gøricke
Stengård kirke

Stengård Kirke

Stengård Kirke 50 år 1962-2012

Sangworkshop

24. maj 2012 kl. 19-21.30
Gospeldirigent Erik Olsen og pianist og korleder Knud Rasmussen er de bærende kræfter til kirkens gospelworkshop i anledning af 50 års jubilæet. De 2 musikalske og livlige personer har undervist og ledt gospelkor i mere end 15 år.
Der er derfor lagt op til en aften der bliver livlig, glædesfyldt og sjov.
Der er åbent for alle der har lyst, med og uden musikalsk erfaring.Læs mere her

Se billeder fra jubilæumscafeen ved Tage Poulsen

Kalender

BegivenhedDato

Højmesse ved Karen-Lisbeth Gøricke

20. maj 10:00
10:30
20. maj 10:00 -
10:30

Sangworkshop i forbindelse med 50 års jubilæumsfejringen

Klik og læs mere om workshoppen her

24. maj 19:00
19:30
24. maj 19:00 -
19:30

Pinsebrunch

Vi glæder os til igen i år at fejre pinsedagens begyndelse med et stort gratis...

27. maj 08:30
09:00
27. maj 08:30 -
09:00

Pinsedag ved Linda Munnecke

27. maj 10:00
10:30
27. maj 10:00 -
10:30

Side 1 af 7 >>

Sæt kryds i kalenderen

I efteråret vil vi fortsætte med at fejre kirkens jubilæum.
Den 9. september er en børnekirkedag, hvor vi begynder med gudstjeneste kl. 11 og derefter en række børneaktiviteter.
Den 30. september er selve jubilæumsdagen, som vi fejrer med festgudstjeneste og efterfølgende reception.
Den 2. december(1.søndag i advent) holder vi julestue, som afslutning på jubel året. Med spisning, tombola, juleklip m.m. 

FREMTIDSBØRN
I kirkens våbenhus har vi sat plakater op om vores nye indsamlingsprojekt til Fremtidsbørn.
Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn i Afrika, Asien og Mellemøsten, som gennem Danmissions forskellige udviklingsprojekter bliver hjulpet til en bedre fremtid. Støtten er tilpasset det enkelte barns behov og varie-rer afhængig af barnets konkrete situation. Og der er brug for hjælpen: Tal fra 2010 fortæller, at der verden over er mere end 20 millioner børn under 18 år, som har mistet en eller begge forældre til aids. Når vi støtter børnenes uddannelse er vi med til at bryde den onde cirkel af sygdom og fattigdom.
 Plakaterne i våbenhuset er vores indsamlingsbarometre. Her ser vi se, hvor mange penge vi samler ind. For 1200 kr. får et barn: Et års skolegang, hjælp til medicinudgifter, hjælp til mad og tøj og hjælp til et evt. ophold på et børnehjem eller kostskole.
Og for hver gang vi har samlet 1200 kr. ind i kirken sætter vi et billede mere af et Fremtidsbarn op på plakaten, som forestiller et klasseværelse på en skole. Indtil nu (medio feb.) har vi allerede tre børn i klassen.

Links

Herunder finder du diverse links. Tryk på navnet.

Er du i tvivl om hvilket sogn du tilhører, kan du finde dit sogn på denne side.