Af Karen-Lisbeth Gøricke, Kirkebladet marts 2012
ET LEVENDE HÅB
Stengård kirke fylder 50 år i 2012. Det vil vi fejre i årets løb med mange forskellige arrangementer. Vi har også indledt en ny indsamling til projektet: Fremtidsbørn. Pengene går til børns skolegang i Afrika og Asien gennem Danmission.
Jeg har selv haft glæde af at besøge flere af de kirker og skoler, som får gavn af de indsamlede midler, og jeg var opmuntret over at se, at pengene faktisk gør gavn og bliver til undervisning, kladdehæfter og støtte til forældreløse børns opvækst. På You Tube kan vi også se en lille film om drengen Ajubu fra Tanzania, der fortæller om sit liv og om den hjælp han får gennem projektet. Han er forældreløs og bor i dag sammen med sin bror hos en af sine onkler, og takket være onklen og kirken har han en fremtid. Han går i skole, og håber på at få hjælp af kirken til at sætte sine forældres lille hus i stand, så han og hans storebror har noget at leve af - og noget at leve for!
Ajubu oplever det håb hele vores kirke bygger på. Det er et håb, der bliver talt ind i mørket, og som insisterer på, at der er noget, der er stærkere. Kærlighedens og livets magt i verden kan se så skrøbelig ud, for vi ser igen og igen, at det gode bukker under. At sygdom og død omringer os, og at vi kan stille så lidt op imod det. Når vi ser på Afrikas fattigdom, kan det virke, som om der slet ikke er noget håb. Det kan virke, som om mørket er så overvældende, at et barns smil slet ikke er nok til at lyse det op. Men alligevel insisterer det kristne budskab og Ajubus historie på, at døden, ondskaben og mørket ikke får det sidste ord. Kristendommen og påsken handler netop om det. Det levende håb.
I Jesus viste Gud os, at lyset er stærkere end mørket. I Jesus trodsede Gud menneskers ligegyldighed og spiste sammen med dem, ingen andre gad være sammen med. I ham trodsede Gud hadet fra alle de mennesker, der råbte "korsfæst ham". Han blev hos dem alligevel, og han døde, fordi han ikke ville give op! Han trodsede alle svigt, og spiste med disciplene, selvom han godt vidste, at de allerede næste dag ville sige til alle: "Nej, ham kender vi ikke". Og han opstod, selvom døden havde indfundet sig. I os og i kirken skal lyset og kærligheden leve videre.
I påsken er der håb. Et håb, der kan give os trøst og glæde. Og det er også et håb, der kalder på os og beder os om at bruge vores hænder til at sprede varme og lys både her i vores sogn og langt væk.
"Du skal bringe verden fred,
dagligt brød og kærlighed.
Livets Gud har dine hænder,
derfor er det dig, han sender,
når din næste lider nød".
(Salmebogen nr. 370)
Glædelig påske til alle ønsker
sognepræst Karen-Lisbeth H. Gøricke
Stengård Kirke
Stengård Kirke 50 år 1962-2012
Sangworkshop
24. maj 2012 kl. 19-21.30
Gospeldirigent Erik Olsen og pianist og korleder Knud Rasmussen er de bærende kræfter til kirkens gospelworkshop i anledning af 50 års jubilæet. De 2 musikalske og livlige personer har undervist og ledt gospelkor i mere end 15 år.
Der er derfor lagt op til en aften der bliver livlig, glædesfyldt og sjov.
Der er åbent for alle der har lyst, med og uden musikalsk erfaring.Læs mere her
Se billeder fra jubilæumscafeen ved Tage Poulsen
Kalender
| Begivenhed | Dato - | |
Højmesse ved Karen-Lisbeth Gøricke20. maj 10:00 - 10:30 - |
20. maj 10:00 - 10:30 - |
|
Sangworkshop i forbindelse med 50 års jubilæumsfejringenKlik og læs mere om workshoppen her 24. maj 19:00 - 19:30 - |
24. maj 19:00 - 19:30 - |
|
![]() |
PinsebrunchVi glæder os til igen i år at fejre pinsedagens begyndelse med et stort gratis... 27. maj 08:30 - 09:00 - |
27. maj 08:30 - 09:00 - |
Pinsedag ved Linda Munnecke27. maj 10:00 - 10:30 - |
27. maj 10:00 - 10:30 - |
|
Side 1 af 7 >>
Sæt kryds i kalenderen
I efteråret vil vi fortsætte med at fejre kirkens jubilæum.
Den 9. september er en børnekirkedag, hvor vi begynder med gudstjeneste kl. 11 og derefter en række børneaktiviteter.
Den 30. september er selve jubilæumsdagen, som vi fejrer med festgudstjeneste og efterfølgende reception.
Den 2. december(1.søndag i advent) holder vi julestue, som afslutning på jubel året. Med spisning, tombola, juleklip m.m.
FREMTIDSBØRN
I kirkens våbenhus har vi sat plakater op om vores nye indsamlingsprojekt til Fremtidsbørn.
Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn i Afrika, Asien og Mellemøsten, som gennem Danmissions forskellige udviklingsprojekter bliver hjulpet til en bedre fremtid. Støtten er tilpasset det enkelte barns behov og varie-rer afhængig af barnets konkrete situation. Og der er brug for hjælpen: Tal fra 2010 fortæller, at der verden over er mere end 20 millioner børn under 18 år, som har mistet en eller begge forældre til aids. Når vi støtter børnenes uddannelse er vi med til at bryde den onde cirkel af sygdom og fattigdom.
Plakaterne i våbenhuset er vores indsamlingsbarometre. Her ser vi se, hvor mange penge vi samler ind. For 1200 kr. får et barn: Et års skolegang, hjælp til medicinudgifter, hjælp til mad og tøj og hjælp til et evt. ophold på et børnehjem eller kostskole.
Og for hver gang vi har samlet 1200 kr. ind i kirken sætter vi et billede mere af et Fremtidsbarn op på plakaten, som forestiller et klasseværelse på en skole. Indtil nu (medio feb.) har vi allerede tre børn i klassen.
Links
Herunder finder du diverse links. Tryk på navnet.
Er du i tvivl om hvilket sogn du tilhører, kan du finde dit sogn på denne side.








