Efterår
Ind imellem er der nogen der spørger, hvilken årstid man bedst kan lide, og det ved jeg aldrig hvad jeg skal svare på.
Jeg kan lide året som det er, med alle de forskellige nuancer der er.
Nogle siger godt nok at vi kun har en årstid: Vinter, som så til gengæld fås i både en grøn og en hvid version.
Men det er jo ikke rigtigt, vi har et flot og et godt årsforløb, som giver os den variation, der er rigtig god for os. Andre steder har de stort set sommer hele tiden, men hvad spændende er der ved det.
Det spændende og vidunderlige ved vore årstider er jo netop forskellig-heden, at det ikke er den samme årstid hele tiden.
Det er pudsigt som vi ind imellem bruger billeder fra en del af livet til at fortælle om en anden del af livet.
Vi kender alle sammen årets gang, og da vi ikke helt kan overskue livets gang, så bruger vi årets gang til at beskrive det uoverskuelige.
Vi taler om livets vår, som noget positivt og inspirerende. Jeg tror at udtrykket livets vår er blevet brugt i mange konfirmationstaler i tidens løb, for at fortælle om konfirmandens livssituation.
Det er en tid hvor livet ligger åbent for én, man kan som regel regne med et pænt langt liv der ligger foran én og som man kan fylde med alt hvad man selv har lyst til. Man er fri som fuglen og kan flagre rundt lige som den. Senere kommer alle forpligtelserne, men man kan og skal nyde friheden i livets vår.
Livets sommer taler vi sjældent om, men kommer vi frem til livets efter-år, så er man ved at blive gammel, så nærmer enden sig og overgås vel egentlig kun af livets vinter, som må være de allersidste dage af ens liv.
I livets efterår, så har man levet flere dage end man kan regne med at have igen. 
Det kan være lidt deprimerende at tænke på og en del forsøger at ud-skyde efteråret en smule, men det kan lige så lidt lade sig gøre med livets efterår, som med årets efterår.
Det kommer når det kommer.
Men så må man glæde sig over de fordele der også er ved efteråret.
Efteråret er høstens tid, den tid, hvor alt det man har arbejdet for resten af året, nu skal bære frugt.
Det er ikke en standse-op-tid, der er stadig nok at gøre, men på en anderledes besindig måde.
Men efteråret er også en undergangens tid, ting begynder at falme og det er vel trist. Både og, men noget af det flotteste der findes, det er en efterårsskov, hvor bladene ikke bare er grønne, som om sommeren, men har et farvespænd uden lige med grønne, gule, orange, lilla, røde og brune blade.
Så selv om man falmer, kan man gøre det med stil og ynde, som årets gang viser os.
Så lad os være Gud taknemmelig for lige netop den tid i livet og året, som vi befinder os i.
Ove

FREMTIDSBØRN
I kirkens våbenhus har vi sat plakater op om vores nye indsamlingsprojekt til Fremtidsbørn.
Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn i Afrika, Asien og Mellemøsten, som gennem Danmissions forskellige udviklingsprojekter bliver hjulpet til en bedre fremtid. Støtten er tilpasset det enkelte barns behov og varie-rer afhængig af barnets konkrete situation. Og der er brug for hjælpen: Tal fra 2010 fortæller, at der verden over er mere end 20 millioner børn under 18 år, som har mistet en eller begge forældre til aids. Når vi støtter børnenes uddannelse er vi med til at bryde den onde cirkel af sygdom og fattigdom.
 Plakaterne i våbenhuset er vores indsamlingsbarometre. Her ser vi se, hvor mange penge vi samler ind. For 1200 kr. får et barn: Et års skolegang, hjælp til medicinudgifter, hjælp til mad og tøj og hjælp til et evt. ophold på et børnehjem eller kostskole.
Og for hver gang vi har samlet 1200 kr. ind i kirken sætter vi et billede mere af et Fremtidsbarn op på plakaten, som forestiller et klasseværelse på en skole. Indtil nu (medio feb.) har vi allerede tre børn i klassen.