LYSGLOBE I STENGÅRD KIRKE


Marts 2020

Tænd et lys i Stengård Kirkes nye flotte lysglobe!
Desværre må vi vente med at tage lysgloben i brug til Corona foranstaltningerne er ophævet - vi glæder os til at kirken er åben igen.

Det er blevet et stadig større ønske at kunne komme ind i kirken til en stille bøn eller bare for at finde ro i en travl og hektisk hverdag. Samtidig giver det mening at kunne tænde et lys for at give udtryk for håb, trøst, glæde, sorg og taknemmelighed. Stengård Kirke vil gerne åbne sine døre for disse ønsker. Kirken har derfor anskaffet en flot håndsmedet lysglobe, designet og smedet i Kvindesmedjen. 

Når lysene i globen tændes, får den et forunderligt strålende skær i de gyldne messingstager og den runde messingkugle under korset. Lysgloben er fuld af symbolik: Globen er jorden, der er 3  breddegrader til at bære vore lys, de kan symbolisere tre-enigheden, øverst oppe er korset, og centralt i globen står et lys, verdens lys Jesus. 
Kom ind i kirken, når kirken er åben, og tænd et lys. Globen står der for at blive brugt!